• Søren Juliussen
  • Styrk Nu
  • AmazingCars
  • Tim Schou
  • ···

SANTORINI – COPENHAGEN – LOS ANGELES

BATMANDer er fart på for tiden, og det er DEJLIGT! Tidligere på året, tog jeg en beslutning, om at bruge en masse penge (ned til min sidste mønt) og kræfter, på at gå all in på min drøm. At komme til at leve af min musik. Ikke noget med halve løsninger og små afstikninger. Fuld fart frem på musikken, uanset om det gjorde ondt på pengepungen og hvad der skulle blive af mig. “If you’re in control, you’re going to slow.”

Det forsæt er jeg godt igang med, og fremtiden ser lys og håbefuld ud.

Hjemvendt fra Santorini i søndags, gør jeg mig nu klar til at flyve til Los Angeles, hvor jeg skal være i ca. 3 måneders tid. Hvert år de sidste 4 år, har jeg været afsted. Første gang var jeg afsted 14 dage, næste år 1 måned, sidste år 2 måneder, og nu altså 3 måneder. Planen er at slå igennem og få en pladekontrakt. Jep, den gode gamle oldschool drøm, selvom der nu til dags er så mange andre måder at prøve lykken på, ikke mindst som selvstændig artist. Jeg tror dog stadig på, at hvis man vil helt frem og op og blande sig med de helt store, så er der brug for en stor maskine med muskler bag dig som artist, og det er altså den maskine jeg er på jagt efter. For at fange interessen fra en sådan maskine, kommer det at the end of the day, ned til dine sange. Derfor har jeg de sidste 3 års tid, været på jagt efter “DEN GYLDNE SANG” – Det har givet mig en masse gode sange, og ikke mindst givet mig en idé om, hvilken vej jeg skal, genremæssigt, som kunstner. Jeg har lige nu ca. 30-40 indspillede sange og der er flere på vej, hele tiden. Og lige pludselig, så dukker “DEN GYLDNE SANG” op (lad os alle krydse fingre for det) og så signer jeg en pladekontrakt i USA og går nummer 1 på billboarden og så er der banet vej for at de resterende 30-40 også stærke sange, kan få lov at se dagens lys….. Og sådan kan min verden, se nok så rosenrød ud fra tid til anden, og det gør den faktisk…. når den ikke har travt med at være det stik modsatte!

Man er nødt til at bevare en eller anden form for naivitet og en tro, på den drøm man har, for at blive ved med at finde kræfter, til at fortsætte i denne utrolig krævende hårde og vanvittige branche. Jeg snakkede med nogle sangskrivere på writercampen på Santorini i sidste uge, der var stærkt overbeviste om at, mennesker der denne dag idag, tog valget om at gå efter en karriere i musikbranchen, var slet og ret sindssyge… Og det giver jeg dem til dels ret i.

Anyways. Jeg må videre med pakningen, de sidste møder og jeg VED snart ikke hvad, inden jeg i morgen, endnu engang, tanker min “egoengine” helt op og flyver mod englenes by…..!

original

JEG HAR LIGE TRÅDT I EN LORT….

………. og jeg ku da ikke være mere ligeglad.

I stedet for at blive sur, kan jeg ikke lade være med at grine. For jeg har nemlig Miguel i ørerne og vinden i ryggen.

Det siges, det bringer lykke, at træde i en hundelort og at dømme efter størrelsen på den her lort, så kan Los Angeles og 2015 i det hele taget bare komme an! Miguel og jeg går glade videre, med duften af lykke, der nok skal hænge ved…. Hele vejen hjem.

Godnat blogdyr…. Må I træde i en masse lorte.Be+happy_d89974_4918470

SANTORINI, DU VAR FANTASTISK!

FullSizeRender-41Det her blir så svært at forklare… Forklare hvordan den her uge har været. Så svært at forklare den følelse jeg har haft og det jeg har oplevet, fordi det er så personlig en oplevelse og top svært at forklare, selv til sangskrivere… Når jeg skriver en sang, giver jeg altid 100% af mig selv, imens processen står på. Derfor er det altid en super personlig og privat oplevelse og når det er overstået, udløser det de vildeste stoffer i kroppen og giver en eufori uden lige…. og det er derfor, at sangskrivere er verdens heldigste mennesker, fordi vi får lov at opleve den følelse. Som sagt, svært at forklare, så jeg vil lade det her billede tale for sig selv.

IMG_4689

Sådan havde jeg det på 3. dagen, da jeg havde skrevet omkvædet til en ny sang.

Sangskriver-verdenen er en verden for sig, og det her var min første writer camp. Jeg er kort sagt, blown away!

For at forklare kort, så var jeg blevet udvalgt til denne camp, fordi der var nogen der havde anbefalet mig og åbenbart syntes, at jeg var dygtig nok til at komme med. Det foregik på Santorini i Grækenland og vi var 23 sangskrivere og producere der var hentet ind fra USA, Tyskland, Skandinavien, Tjekkiet, Grækenland og et par andre lande… Første dag, fik vi det man kalder et “brief” som er en seddel med en oversigt over en række etablerede kunstnere, der leder efter deres nye store hit single. Jeg kunne ikke lade være med at føle mig lidt som en special agent, sammen med de her 22 andre sangskrivere, og at vi alle var samlet for at ramme plet i håbet om at få placeret en sang hos Beyonce, Hurts eller Rihanna. Jeg havde jo selvfølgelig en lille skjult agenda om at få skrevet THE SONG til mig selv. I al den her søgen efter den gyldne major pladekontrakt, er det den der gyldne sang, der vil ændre livet som artist for dig. Og man ved aldrig, lige pludselig, så er den der.

Studiet hedder “Black Rock Studios” og det var HELT fantastisk at arbejde i de omgivelser.

IMG_4637

Vi arbejdede i studiet i forskellige hold hver dag. fra kl 10 – 21.30 og så tog vi ud og fik fantastisk mad, hvor stemningen fandt nye højder, da jeg kækt hev min lille guitar frem, som min far har malet….

phonto-5

At være i rum med så mange genier en hel uge, er en ret vanvittig oplevelse og efterlader et spor af noget guddommeligt i én. Wow. Forestil jer at være i rum sammen med Mozart dengang. Sådan tror jeg har haft det lidt med de her genier.

11062379_10155385470115721_5024213019629472335_o

Jeg fik skrevet 3 sange på 3 dage, og her er 2 af de gutter jeg skrev med første dag. Danske Daniel Calvin og Italienske Fabrizio Levita. Jeg ved ikke om I kan se det, men den følelse og vibe man får i kroppen, er så vanvittig når man sammen skaber en sang.

FullSizeRender-42

 

Og herunder er et billede af holdet på 3. dagen, hvor vi skrev min hidtil allerbedste sang og det var til dato min vildeste sangskriver oplevelse, som var en ud af kroppen oplevelse. Når ens hjerne åbner på den måde, til at modtage den slags inspiration, som jeg og de andre oplevede i torsdags, så er man nødt til lige at nive sig selv i armen, og holde en lille pause for at trække vejret. Det lyder voldsomt, og det var det også! Og den her sang… Might just be that ONE song… 😉

 

IMG_4697

 

Her boede jeg. Oppe i bjergene i Santorini. FANTASTISK.

IMG_4624 IMG_4671
IMG_4626

Da jeg blir hentet i lufthavnen af min sødeste mor, er det verdens største kontrast til hvad jeg har oplevet på den writercamp og det jeg har været en del af, og det tager pusten fra mig. På en eller anden måde nedgør realiteten af den kolde københavnske luft og “det almindelige,” alt hvad den tur jeg lige har været på, stod for og var. Det er umuligt at fortælle om den oplevelse, og da jeg prøver på det, er det som om at det jeg oplevede som noget fuldstændig guddommeligt og oplyst, bliver til en kedelig charterferie fortælling…

IMG_4810

Uforklarligt eller ej…. Med nye sange i posen, og en oplevelse tusind gange rigere, går turen nu videre til Los Angeles… Og DET er en helt anden historie. Lover at opdatere på bloggen så tit som muligt. Forhåbentlig et par gange om ugen. Den næste tid, er meget spændende, og det er hyggeligt at vide at I læser med derude. Venner, som familie, som fans…

ØLTUR NÅR VENNERNE KALDER.

FullSizeRender-39

Efter en fantastisk intim koncert i Pistolstræde 24B i fredags, kom de famøse ord fra Pelle og Tim: “Hey, Tim, skal vi lige ud og ha en enkelt øl?” – Det skulle jeg jo ikke, fordi jeg fik huset fuld af gæster, til farvel brunch næste formiddag. Men jo, det skulle jeg åbenbart. Svært at sige nej, til sine venner, når det nu er sidste aften, inden man rejser. (Hvis det så bare var derfor, at det er svært at sige nej. Men sandheden er, at jeg er verdens letteste menneske at overtale til at ta’ med i byen, når vennerne kalder)

Så en øltur på “Dublineren,” måtte det blive til og Pelle havde lovet min mor, at tage mig med hjem inden alt for sent.

Da vi kommer hen på Dublineren, sad min storebror der sgu med sin kæreste, min kusine og et par venner. Åh åh, FUN ALERT! Det blev så hyggeligt og sjovt, at da Pelle rent faktisk prøvede at holde, hvad han havde lovet og sagde, “Nå Tim, skal vi lige tage hjem?” så nægtede jeg og bundede, demonstrerende en øl. Natten var ung og jeg var ON FIRE!

Det var min storebror satme også….

IMG_4586

IMG_4587

IMG_4588
Ja, så blev klokken mange, og vi var alle taget til fange!

IMG_4590

Og Pelle, måtte afregne ved kasse 1 næste morgen, hos min mor der ikk var helt tilfreds. 

Men takket være mine overdrevet seje forældre, blev farvel-brunchen en succes og en masse venner, kiggede forbi…. Smider lidt billeder op fra brunchen, når jeg kommer hjem fra Grækenland i næste uge. Og når du læser det her, sidder jeg i en flyver på vej til Santorini, for at skrive verdens bedste sange… Jeg stjæler lidt sol med hjem.

 

ER SPA EGENTLIG GAY?

Det er ved at være lige op over, at jeg rejser til Santorini i Grækenland, for derefter at flyve til Los Angeles og så et smut til Kina. I den anledning, får jeg set en masse mennesker, jeg holder af. (Og dem jeg ikke får set, er med i mine tanker)

I forgårs gik turen til “Nimat Spa,” på Hotel Kong Arthur,” sammen med Pelle og Tim, som jeg iøvrigt kalder Krumme. – Vi startede lige med en bid morgenmad på “Bankeråt.”

IMG_4578
IMG_4579
IMG_4577

Og SÅ i spa. Der sad vi 3 flotte heteroseksuelle fyre, (på trods af rygter og what not) super tæt i et boblebad, og gnaskede i en skål frugt og nødder….. “Hey, er spa egentlig gay?” – lød spørgsmålet ligepludselig.

IMG_4581

Gay eller ej, FUUUUCK det var lækkert! Varm anbefaling herfra.

IMG_4584
Vi var nok en anelse for drengerøvede og opførte os, som om vi var i Lalandia, flirtede med spa pigen osv. Bare lige for at beholde det sidste af vores maskulinitet, for som det fremgår af billederne herunder, var der ikke meget af den tilbage.

IMG_4582IMG_4583

Hey drenge… Vi ses på den anden side! Love u long time!

IMG_4572

 

Older posts