LOS ANGELES: DAG 88 – “DEN ULTIMATIVE AMERIKANSKE DRENGEDRØM”

(English version below.)

Så er den her. Den ultimative drengedrøm. Og den er dyr.

Et hus i Los Angeles, med en kælder fyldt med de her åndssvagt lækre vintage arkade spil og det obligatoriske pool bord, skåret i det smukkeste træ, øl-skiltet i neon lys, bordfodboldbordet, dart osv.

Jeg gik allerede mentalt igang med at spare op da jeg fandt denne unikke butik i Van Nuys, hvor jeg bor lige nu mens jeg indspiller min EP i North Hollywood.

Og ja det er ikke ligefrem billigt. Men fuuuuck hvor kunne det være blæret. Tjek det lige ud hva.

 
 
    
 
 
 
 
  

——————ENGLISH VERSION————–

Here it is. Every boy’s ultimate American dream. And let me just say this. it’s expensive!

Before studio the other day I stumbled upon this fantastic shop where that build customized pool tables and you can get those vintage arcade games.

I don’t know why but I would kill to get a house in Los Angeles with a basement where I could have all these things. I guess it has to do with the fact that I’m such a boy child. Reminds me of being a young boy with no worries in the world. A safeplace.

LOS ANGELES: DAG 85 – “ALLE MORGENER BURDE STARTE PÅ EN AMERIKANSK DINER.”

 
(English version below.) 

Igår startede mine 14 dage i studiet med min amerikanske producer og ven igennem 4 år. Vi er igang med min debut EP. 

Jeg startede dagen på “Mel’s diner,” som jeg altid har troet var en total turist fælde lige ved Hollywood Boulevard og derfor ikke gået ind. Denne morgen tænkte jeg, nu gør jeg det sgu. Og måske var det en turistfælde, men fuck det var en lækker morgen. 


Alle morgenener burde seriøst starte sådan her. Jeg smed en quarter i jukeboxen og satte “Surfin’ USA” med “Beach Boys” på. JA TAK! Elsker amerikanske dinere, så er det sagt. 

Bedre start på dagen findes ikke. Jeg fik mig en turkey omelette, grilled potatoes og så den vildeste vitamin juice. 
———————– ENGLISH VERSION ———————

I started my 14 days with my producer yesterday. We’re recording my debut EP. 

I couldn’t think of a better way to get my day kickstarted than going to “Mel’s diner” – this was the best idea ever. A jukebox by my table. I put a quarter in the jukebox and played Surfin’ USA with the Beach Boys. Yup. The EP recording has indeed started. 

LOS ANGELES: DAG 72 – “DEN SIDSTE MÅNED I L.A. FØLES STÆRK.”

  
(English version below.)

Jeg er igang med den sidste måned i Los Angeles i denne omgang. Den sidste tid står derfor på at få samlet trådene til min egen EP, som jeg er godt igang med. Det føles stærkt. 

Idag har jeg endnu engang været et smut forbi Thomas Barsoe og hans “OC HIT FACTORY.” 

Vi har fået lavet par numre som meget muligt er den kant, jeg leder efter som pop artist. Lad os alle bede… Eller vi kan også bare krydse fingre for det. 

Udover at være en gedigen sangskriver og producer så er Thomas også ret ferm med fingeren på aftrykkeren af et kamera, fandt jeg ud af. 

Vi fik skudt en lille serie som jeg vil dele her. (Fordi Thomas allerede selv har smidt et par af dem på sin Instagram, den tosse. Han kan godt lide at når man laver noget så bliver det delt og eksponeret med det samme og det kan jeg sgu egentlig også ret godt lide. Ku’ være jeg skulle gå lidt mere efter det for fremtiden, så ville skuffen nok ikk være fyldt med tusind sange der aldrig får set dagens lys.) 

Et stort shoutout skal lyde til dig, Thomas, for at få mig til at føle mig som en champion, selvom jeg er så langt fra at ligne en. Med de bordtennisbolde af et par muller, går jeg vist ikke mange minutter i ringen. 

Billeder af Thomas Barsoe. Vær venlig at kreditere hvis du finder på at stjæle dem. 

   
       

English version———

I’m running on my last month in Los Angeles and I’m spending that time, connecting all the dots for my EP, that I’m working on. It feels pretty badass. (Hence that first picture lol) 

I was back at OC HIT FACTORY today with Thomas Barsoe and we shot some cool pictures. Apparently he’s also great with a camera, besides being a good songwriter and producer. 

The songs Thomas and I have been writing and recording, might just be that edge I’m looking for as a pop artist. 

A big shoutout to you Thomas, for making me feel like a champion, all though I’m far away from looking from one. I guess with that pair of pop-up Popeye muscles, I wouldn’t last one second in the ring. Haha. 

All photos by Thomas Barsoe. Please credit if you end up stealing them. (Which I hope you will.)

LOS ANGELES: DAG 70 – “ENTOURAGE MED MIT ENTOURAGE.” 

Så kom den! “ENTOURAGE.” – Det kom bag på mig den allerede var ude, så jeg var nødt til at tage ind og se den med det samme. Det betød at mit entourage ikke blev lige så stort som det ku ha været. Men jeg fik da samlet en fra American Idol og en sød indisk fætter.

IMG_8043

Filmen er præcis som jeg havde forestillet mig. Som en lidt længere episode af serien. Dog sker der ikke så meget i filmen som der gør i serien. Men jeg ku’ sidde og se det her 10 timer i streg, fordi det er fyldt med de fedeste dialoger og scener, især med karakteren “Ari Gold.” Jeg havde griner på op til flere gange. Og hvis man er en drengerøv, så er den klart værdig at tage ind og se sammen med drengene. Men den slår ikke serien på nogen måde.

LOS ANGELES: DAG 69 – “AMERICAN IDOL. – NÅR MAN FÅR ET TILBUD MAN ALTID HAR DRØMT OM.”

American-Idol

Lige siden jeg var en ung teenager og så American Idol første gang, har jeg drømt om at stå på den scene og drømt om at være ligeså dygtig til at synge som dem i fjerneren. En drøm om USA var født.

For nogle uger siden havde jeg spurgt en ven i branchen om han kendte noget til hvordan man kunne komme i snak med “American Idol.”

Den anden dag blev jeg så kontaktet af producerne på “American Idol,” som havde hørt om mig og efterfølgende havde tjekket mig ud. De sagde at de elskede min stemme, mit udseende, min historie, min baggrund og de mente at jeg havde en af de bedste chancer for at klare mig rigtig godt i deres program og spurgte mig derfor om jeg havde lyst til at komme ind til en “lukket audition” (INVITATION ONLY AUDITION.) – Alle talentprogrammer vælger altid en række talenter ud som de mener har formatet der er godt nok til deres program, for at være sikker på at de har et program med det rigtige talent.

Jeg fik sommerfugle i maven og forstod slet ikke hvad det lige var der skete. Sad jeg der og blev bakket op af producenterne for American Idol? Fik jeg ros fra dem der bestemmer hvem der skal være stjernerne i American Idol? Blev jeg lige spurgt om jeg vil være med i American Idol? I American Idol!??? WHAT!?

Men lige efter sommerfuglene kom der en følelse af at være vokset med opgaven og at måske var den drøm egentlig slet ikke længere det jeg drømte om. Man vokser og bliver bedre og bedre, man udvider sit netværk, man møder nogle af verdens mest talentfulde mennesker indenfor sit felt, man turnerer med nogle af verdens største artister og mens man gør det, vokser ens drømme også. Man signer med SONY & ICEBERG og lige pludselig står man og er igang med et seriøst grundlag for en forhåbentlig succesfuld karriere. Måske var American Idol ikke længere lige det smarteste for sådan en som mig, Måske var det smartere bare at gøre min ting og fokusere på den her EP jeg er igang med, så mit grundlag som kunstner kan få lov at stå alene og ikke være bundet op på et underholdnings program. Og det kommer altså fra en mand, der fucking ELSKER underholdnings og talent programmer.

Så efter nogen snak frem og tilbage med min mavefornemmelse, så har jeg valgt ikke at gå efter det. – Jeg gad SINDSSYGT godt vinde American Idol. Bare for titlens skyld. Haha. Jeg har et eller andet med at vinde ting og titler, det kan jeg godt lide. Vindergenet. Det kan dem af jer der har fulgt med i mine tv-appearances vist nikke genkendende til. haha. Ja og oplevelsen havde sikkert været helt vild.

En mærkelig følelse at stå med. Vi former selv vores skæbne, hvis vi lytter til vores mavefornemmelse, og det her var en af de større cross roads jeg har stået ved. For hvem ved…. Havde jeg stået i American Idol og vundet lortet, så havde jeg for alvor haft mit fjæs set af milliarder af mennesker i USA og dermed også et grundlag for en amerikansk karriere. Men men men, jeg tror på at jeg når ud til de mennesker jeg skal nå ud til, via min musik og ikke via tv. – Indtil videre……

Der er mange grunde til hvorfor jeg også skulle ha sagt nej til Melodi Grand Prix og Skjulte Stjerner og hvad der ellers har været af programmer der har forvirret sagens kerne, som jo er min musik. Men jeg gjorde det fordi jeg tror på at lige meget hvilket udstillings vindue man står i skal man, hvis man er dygtig nok kunne skinne igennem med sit talent. Men denne gang gik den ikke at være blåøjet og gå efter titlen som American Idol. Hahaha, hvad er det jeg siger. – Well, jeg har ikke gjort andet end at gå efter min mavefornemmelse og det har jeg altid gjort.

Tilbage til studiet. Puha.
Hmm.. måske er man ved at blive voksen.

– Hva’ faen, de havde nok alligevel heller ikke taget mig med, hvis jeg havde sagt ja til den lukkede audition. Hehe (nervøst grin.)

 

Older posts