LOS ANGELES: DAG 68 - "MERE MAD MAD MAD"

LOS ANGELES: DAG 69 – “AMERICAN IDOL. – NÅR MAN FÅR ET TILBUD MAN ALTID HAR DRØMT OM.”

American-Idol

Lige siden jeg var en ung teenager og så American Idol første gang, har jeg drømt om at stå på den scene og drømt om at være ligeså dygtig til at synge som dem i fjerneren. En drøm om USA var født.

For nogle uger siden havde jeg spurgt en ven i branchen om han kendte noget til hvordan man kunne komme i snak med “American Idol.”

Den anden dag blev jeg så kontaktet af producerne på “American Idol,” som havde hørt om mig og efterfølgende havde tjekket mig ud. De sagde at de elskede min stemme, mit udseende, min historie, min baggrund og de mente at jeg havde en af de bedste chancer for at klare mig rigtig godt i deres program og spurgte mig derfor om jeg havde lyst til at komme ind til en “lukket audition” (INVITATION ONLY AUDITION.) – Alle talentprogrammer vælger altid en række talenter ud som de mener har formatet der er godt nok til deres program, for at være sikker på at de har et program med det rigtige talent.

Jeg fik sommerfugle i maven og forstod slet ikke hvad det lige var der skete. Sad jeg der og blev bakket op af producenterne for American Idol? Fik jeg ros fra dem der bestemmer hvem der skal være stjernerne i American Idol? Blev jeg lige spurgt om jeg vil være med i American Idol? I American Idol!??? WHAT!?

Men lige efter sommerfuglene kom der en følelse af at være vokset med opgaven og at måske var den drøm egentlig slet ikke længere det jeg drømte om. Man vokser og bliver bedre og bedre, man udvider sit netværk, man møder nogle af verdens mest talentfulde mennesker indenfor sit felt, man turnerer med nogle af verdens største artister og mens man gør det, vokser ens drømme også. Man signer med SONY & ICEBERG og lige pludselig står man og er igang med et seriøst grundlag for en forhåbentlig succesfuld karriere. Måske var American Idol ikke længere lige det smarteste for sådan en som mig, Måske var det smartere bare at gøre min ting og fokusere på den her EP jeg er igang med, så mit grundlag som kunstner kan få lov at stå alene og ikke være bundet op på et underholdnings program. Og det kommer altså fra en mand, der fucking ELSKER underholdnings og talent programmer.

Så efter nogen snak frem og tilbage med min mavefornemmelse, så har jeg valgt ikke at gå efter det. – Jeg gad SINDSSYGT godt vinde American Idol. Bare for titlens skyld. Haha. Jeg har et eller andet med at vinde ting og titler, det kan jeg godt lide. Vindergenet. Det kan dem af jer der har fulgt med i mine tv-appearances vist nikke genkendende til. haha. Ja og oplevelsen havde sikkert været helt vild.

En mærkelig følelse at stå med. Vi former selv vores skæbne, hvis vi lytter til vores mavefornemmelse, og det her var en af de større cross roads jeg har stået ved. For hvem ved…. Havde jeg stået i American Idol og vundet lortet, så havde jeg for alvor haft mit fjæs set af milliarder af mennesker i USA og dermed også et grundlag for en amerikansk karriere. Men men men, jeg tror på at jeg når ud til de mennesker jeg skal nå ud til, via min musik og ikke via tv. – Indtil videre……

Der er mange grunde til hvorfor jeg også skulle ha sagt nej til Melodi Grand Prix og Skjulte Stjerner og hvad der ellers har været af programmer der har forvirret sagens kerne, som jo er min musik. Men jeg gjorde det fordi jeg tror på at lige meget hvilket udstillings vindue man står i skal man, hvis man er dygtig nok kunne skinne igennem med sit talent. Men denne gang gik den ikke at være blåøjet og gå efter titlen som American Idol. Hahaha, hvad er det jeg siger. – Well, jeg har ikke gjort andet end at gå efter min mavefornemmelse og det har jeg altid gjort.

Tilbage til studiet. Puha.
Hmm.. måske er man ved at blive voksen.

– Hva’ faen, de havde nok alligevel heller ikke taget mig med, hvis jeg havde sagt ja til den lukkede audition. Hehe (nervøst grin.)

 

   

4 kommentarer

  • Calina

    Synes det er så dejligt for dig du har fået en pladekontrakt over there men glem nu ikke os herhjemme i lille DK. synes det var godt du var med i Melodi Grand Prix og skjulte stjerner ellers havde jeg ikke kendt til dig den dag i dag og mon ikke mange andre danskere har det lige sådan?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lars

    Hej Tim
    Stor respekt for at du ikke tager til audition, selvom det potentielt kunne have skaffet dig stor opmærksomhed omkring dig som kunstner. Jeg ved ikke om jeg havde truffet samme valg, hvis jeg var i samme situation. Hvis talentet er til stede, så er jeg sikker på at man nok skal få den anerkendelse, man fortjener, selvom man ender som vinder af American Idol.
    Hvornår regner med at komme hjem til DK igen?
    Lars

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • fred nys

    Well done ! It will be “ridiculous” to participate a third time to a tv show

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tim Schou

      hi Fred. I don’t think it would be ridiculous at all. what is the reason to why it would be ridiculous?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LOS ANGELES: DAG 68 - "MERE MAD MAD MAD"