KONKURRENCE! Hvilke serietitler, hører du?

SELVMORDSTANKER OG FANBREVE

IMG_3935
“Hej Tim, jeg har ingen andre, jeg føler jeg kan snakke med, så nu siger jeg det til dig. Jeg har tænkt mig, at ta’ mit eget liv….”

– Ovenstående er ikke en eksakt kopi, men et eksempel på, hvordan et par henvendelser til mig, har lydt. Henvendelser fra unge mennesker, der udtrykker at de ikke har lyst til at være i denne verden længere.

Jeg har altid været et meget åbent og omfavnende menneske, og er ikke blevet det mindre, efter at ha fået et mere offentligt kendt ansigt. Tværtimod, ser jeg det som en gave at folk, får lyst til at henvende sig til mig. Om det er med ros eller ris, frække tilbud (oh yes) eller helt andre ting, så sætter jeg en dyd i, altid at svare tilbage, når tiden ellers tillader det. Men igennem årene, har jeg fået et par henvendelser af denne seriøse kaliber, og jeg har svært ved at finde ud af, hvad der er det rette at gøre.

IMG_3937

Selvfølgelig er det indimellem meget nemt at gennemskue, hvis personen blot ønsker opmærksomhed, men i visse tilfælde står jeg altså med et menneske, der virkelig er langt ude i selvmordstanker og seriøs omkring det. Skal man sende dem direkte videre til eksperterne, en hotline, eller skal man kontakte forældrene? – Hvis jeg kontakter forældrene, risikerer jeg måske, at det netop udløser et ubehag for personen, og er prikken over i’et, til det forfærdelige selvmord. Det er MIG hun/han har valgt at snakke om det med, og jeg må derfor gå ud fra, at det er MIG, hun/han føler hun/han kan åbne op for, og fortælle så stor en hemmelighed, som selvmordstanker må være. Skal jeg så bare forråde den tillid og “sladre” til hendes/hans forældre? – og kan man overhovedet tale om at sladre, i så alvorlig en sag?

Hvad gør man, og hvad er mest ansvarligt og ikke mindst, mest menneskeligt?

   

5 kommentarer

  • Mille Heskjær

    Hvor er det både dejligt og trist at hører. Dejligt at nogen har den store tillid til dig og at de åbner op for noget der er så svært, da mange fortæller om det, for at fortælle de har brug for hjælp.
    Det er dog trist at så mange unge har det så svært, at de får de tanker og følelser. Og endnu mere trist at de tilsyneladende ikke har nogen i deres netværk de selv har nok tillid til, til at sige disse ting. Så at du ender med at få den på dig. Jeg har selv været derude og ved hvilke tanker man kan ha’. I dag har jeg det godt og har i 10år været med til at støtte og hjælpe piger, med de tanker.

    Der findes flere steder der gerne vil lytte og hjælpe. Også uden man behøver have en masse grimme og alvorlige oplevelser eller tanker. Det kan være man bare er lidt af det, uden at vide hvorfor, har haft en dårlig dag eller føler sig lidt ensom. Ting der kan virke “små” men som kan vokse sig store, hvis ikke man taler om det.

    Nogle af de steder der kan hjælpe:
    http://www.girltalk.dk (en chat side + et forum kun for piger og kun med kvindelige frivillige)
    http://www.bornetelefonen.dk (der både har chat, brevkasse og telefon rådgivning)
    http://www.bornungeogsorg.dk der har forskellige tilbud, der er særlig rettet til børn og unge med alvorligt syge forældre eller søskende, eller hvis de har mistet forældre eller søskende.
    http://www.headspace.dk, som både er nogle centre, hvor man kan møde fysisk op i og være helt anonym og tale med voksne der kan hjælpe. De har også chat rådgivning.

    Hvis man har selvmordstanker eller har forsøgt, kan man ringe eller skrive til http://www.livslinien.dk Tel: 70 201 201

    Eller ringe til giftlinjen på 82 12 12 12 hvis man har indtaget noget.

    Ungdommens røde kors har også en rådgivningschat.

    Så er der cyberhus.dk
    Netmobning.dk
    Tuba.dk eller hope.dk/ung hvis man har forældre med alkoholmisbrug.

    Man kan ringe til Siso på 20 77 11 20 , hvis man er blevet/bliver udsat for seksuelle overgreb.

    Har man spørgsmål om prævention, sex eller er blevet uønsket gravid kan man tale med sexlinien.dk

    Så der er masser af steder at hente hjælp, hvor der sidder folk der hver dag hører på store som små historier og sidder der helt frivilligt, fordi de virkelig gerne vil lytte. Flere steder har de frivillige rådgivere også noget uddannelse og mange har selv haft det svært en engang og prøvet de samme ting. De kan ikke løse ens problemer, men de kan lytte og guide.

    Det er ikke fordi jeg ikke synes de må skrive til dig Tim, men det er også bare et tungt ansvar for dig at bære rundt på.

    Jeg håber pigerne derude får den hjælp de har brug for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Jensen

    Jeg syntes ikke at du skal gå til forældrene, men snarere henvise til en telefon rådgivning hvor de anonymt kan få hjælp. På den måde “sladrer” du ikke, du udleverer ikke nogen, men du viser at du lytter og ønsker at de får den rette hjælp til at komme videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • :'( Kan huske, vi fik den slags henvendelser på Vi Unge, og her blev de sendt videre til nogle, der tog sig af det. Ved ikke præcist, om det var politiet eller hvem, men der findes en del rådgivningscentre rundt om i landet, så dem synes jeg, at du skal kontakte. De kan rådgive dig til, hvad du skal gøre.
    Hvis de skriver til dig, tror jeg, det er et råb om hjælp, og skal derfor ikke holdes hemmeligt, men ville kontakte nogle professionele i stedet for forældrene. Prøv evt. Livslinien.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Calina Pedersen

    Jeg synes det er et voldsomt ansvar disse fans lader dig stå med.
    Et ansvar som på ingen måde er dit og som du formodentligt ikke har professionel kompetance til at gøre noget, men som du jo heller ikke bare kan ignorere.

    Jeg synes du skal fortælle de unge mennesker at du er ked af ee har eet så skidt men at du ikke føler dig i stand til at hjælpe dem og at du synesxde skal henvende sig til en voksen i eeres dagligdag de har tillid til eller ringe til en af de relevante hotlines hvor ee kan få kompetent hjælp og at de er velkomne til at lade høre fra sig igen senere for du vil gerne vide hvordan det går (hvis du vil vide det)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hej Tim!
    Jeg ved ikke hvad det mest rigtige at gøre er, men som en person der selv har forsøgt selvmord. Så vil jeg gerne fortælle dig hvor glad jeg bliver over at læse, at du tager disse henvendelser fra fremmede mennesker så seriøst, det er meget mere end mange gør. For det er en rigtig stor ting at bede om hjælp eller forsøge at snakke med nogen, hvis man oprigtigt har et ønske om at dø. Derfor vil jeg egenligt bare sige tak, det varmer mit hjerte at vide at der er mennesker som dig..
    Knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

KONKURRENCE! Hvilke serietitler, hører du?