TIM SCHOU TV - SEASON 1 - EPISODE 6 - "LANDAUSTORIES"

MAN KAN ALDRIG BLIVE FOR GAMMEL TIL AT DRØMME.

FullSizeRender-33
Billeder af Jacob Schou^^

Idag er en god dag. Solen skinner og det tror jeg, der er en helt speciel grund til.
Ved siden af min egen drøm, om at lægge verden ned med min musik, har jeg også en lille uselvisk drøm. At få min fars malerier ud i verden. Startskuddet på den drøm, sker idag. Vi kører nemlig til Pistolstræde 24B – I KØBENHAVN JA! (Vi er fra Stevns, så det er en stor ting;) – Og hænger en række af hans malerier op, hvor de skal hænge til udstilling, resten af ugen ifbm. at jeg skal spille en intim farvel koncert selvsamme sted, på fredag kl 19.30.

Dengang min far var ung og fyldt med drømme, om at blive kunstmaler og tegner, fik han af vide at sådan en drøm, ikke kunne forfølges. “Umuligt, det kan man ikk, du må vælge dig et erhverv, som tømrer eller mekaniker, ligesom Brian, Ole og alle de andre i din klasse.” – lød det fra vejlederen.

Så med sin drøm godt og grundigt knust, stak han malerpenslen i lommen, og har nu arbejdet på fabrik i næsten 40 år, hvor han har slidt sine fingre og krop op. Nu skal det selvfølgelig heller ikke lyde, som verdens sørgeligste historie. (selvom jeg synes, at det er det!) Min far har jo fortsat med at male i sin fritid, og han har nogle gode kollegaer og selvfølgelig haft sin daglige gang på sit arbejde, som han jo helt sikkert holder af. Men alfa omega er, at da han som ung usikker kunstner, havde brug for nogen til at skubbe ham videre mod sin drøm, og havde brug for støtte og nogen til at tro på ham, så var der ingen. Tværtimod. Og det synes jeg er meget sørgeligt. Derfor ser jeg lidt mig selv, som 2. generation, der har fået redskaberne, tilliden, og troen fra mine forældre, til at gøre op med den vejleder og de omgivelser, der gjorde at min far aldrig fik fulgt sin drøm. Og det er så det jeg gør, her i min søgen efter succes og på alle mine rejser og jeg ved snart ikke hvad. Jeg følger min drøm. Takket være far…. og mor.

Og nu på fredag, tager vi hul på noget, der forhåbentlig bliver startskuddet, på en realisering af min fars drøm. Jeg glæder mig til at spille en koncert i omgivelserne, af min fars smukke smukke malerier. Jeg kan kun forestille mig, at viben bliver noget ganske særligt. Her er et par af hans malerier, som faktisk hænger i min lejlighed. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg kneb en tåre, første gang han viste mig de her malerier.

FullSizeRender-34
Til sidst, vil jeg bare opfordre dig, til at komme på fredag og se min fars malerier…. og, nå ja, høre en lille koncert med mig inden jeg rejser.

Billetterne til denne galleri udstilling + intim koncert, koster 210 kr. for folk over 30 og 150 for folk under 30 og kan købes i døren, eller her på dette link: KLIK HER.
Det foregår i Pistolstræde 24B kl 19.30 på fredag d. 20. marts.

IMG_4246

   

4 kommentarer

  • Calina

    Det er noget rigtig flotte og spændende malerier din far maler – håber i får en rigtig dejlig aften i Pistolstræde og rigtig god rejse hvorend du skal hen – måske jeg har misset noget her på bloggen??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussi la Cour aka Katja K

    Super fint Tim! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

TIM SCHOU TV - SEASON 1 - EPISODE 6 - "LANDAUSTORIES"