JEG HAR LIGE TRÅDT I EN LORT....

SANTORINI – COPENHAGEN – LOS ANGELES

BATMANDer er fart på for tiden, og det er DEJLIGT! Tidligere på året, tog jeg en beslutning, om at bruge en masse penge (ned til min sidste mønt) og kræfter, på at gå all in på min drøm. At komme til at leve af min musik. Ikke noget med halve løsninger og små afstikninger. Fuld fart frem på musikken, uanset om det gjorde ondt på pengepungen og hvad der skulle blive af mig. “If you’re in control, you’re going to slow.”

Det forsæt er jeg godt igang med, og fremtiden ser lys og håbefuld ud.

Hjemvendt fra Santorini i søndags, gør jeg mig nu klar til at flyve til Los Angeles, hvor jeg skal være i ca. 3 måneders tid. Hvert år de sidste 4 år, har jeg været afsted. Første gang var jeg afsted 14 dage, næste år 1 måned, sidste år 2 måneder, og nu altså 3 måneder. Planen er at slå igennem og få en pladekontrakt. Jep, den gode gamle oldschool drøm, selvom der nu til dags er så mange andre måder at prøve lykken på, ikke mindst som selvstændig artist. Jeg tror dog stadig på, at hvis man vil helt frem og op og blande sig med de helt store, så er der brug for en stor maskine med muskler bag dig som artist, og det er altså den maskine jeg er på jagt efter. For at fange interessen fra en sådan maskine, kommer det at the end of the day, ned til dine sange. Derfor har jeg de sidste 3 års tid, været på jagt efter “DEN GYLDNE SANG” – Det har givet mig en masse gode sange, og ikke mindst givet mig en idé om, hvilken vej jeg skal, genremæssigt, som kunstner. Jeg har lige nu ca. 30-40 indspillede sange og der er flere på vej, hele tiden. Og lige pludselig, så dukker “DEN GYLDNE SANG” op (lad os alle krydse fingre for det) og så signer jeg en pladekontrakt i USA og går nummer 1 på billboarden og så er der banet vej for at de resterende 30-40 også stærke sange, kan få lov at se dagens lys….. Og sådan kan min verden, se nok så rosenrød ud fra tid til anden, og det gør den faktisk…. når den ikke har travt med at være det stik modsatte!

Man er nødt til at bevare en eller anden form for naivitet og en tro, på den drøm man har, for at blive ved med at finde kræfter, til at fortsætte i denne utrolig krævende hårde og vanvittige branche. Jeg snakkede med nogle sangskrivere på writercampen på Santorini i sidste uge, der var stærkt overbeviste om at, mennesker der denne dag idag, tog valget om at gå efter en karriere i musikbranchen, var slet og ret sindssyge… Og det giver jeg dem til dels ret i.

Anyways. Jeg må videre med pakningen, de sidste møder og jeg VED snart ikke hvad, inden jeg i morgen, endnu engang, tanker min “egoengine” helt op og flyver mod englenes by…..!

original

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

 

Næste indlæg

JEG HAR LIGE TRÅDT I EN LORT....