HJÆLP GINA OG SYRIEN!

JEG FIK LYST TIL AT BLOGGE…. 

picture by Kenny Aleksandr.

(ENGLISH VERSION BELOW)

Jeg lukker øjnene og lader mine fingre trykke løs på tastaturet. Jeg fik lyst til at blogge. Det er næsten som en slags selvterapi. Skrive mine tanker ned. Skrive om alt og intet. For det er det jeg gør. Det er det jeg lever af. Indtil videre. Med udsigt over Hollywood, er denne udsigt en helt anden form for mad til hjernen, end den man får derhjemme i Danmark.

Jeg har lukket mig inde i min hjerne de sidste 8 dage og øver mig hver dag på min nye sound, til mine live-shows. Det er længe siden jeg er gået sådan til værks. At øve noget nyt op og en ny lyd. Øver 6 timer om dagen, og det minder mig lidt om dengang jeg lærte mig selv at spille guitar, da jeg var 15 år gammel. Det føles stærkt, og jeg bliver dygtigere og dygtigere jo mere jeg øver mig. Det er sådan set ret simpelt.

Om aftenen går jeg lange ture og får inspiration til tekster og i det hele taget bare inspiration til at leve. Og mand, jeg lever.

En mild aftenvind blæser ind fra Hollywood Hills, på den sofa som jeg bor på for tiden. Hvis jeg havde 1 krone for hver sofa jeg har boet på i mit liv, var jeg en meget rig mand. Men det har jeg ikke og det er jeg ikke. Til gengæld har jeg en masse mennesker, fremmede som bekendte i mit liv, der betingelsesløst hjælper mig på min vej. Den vej går den helt rigtige vej og selvom den til tider er noget snoet, kringlet, mega bumpet, fyldt med huller og hvad jeg ellers kan finde på af negative symboler, har jeg det nu meget godt her på Nikolai’s sofa, i mine top-liderlige Batman-bukser.


Tak Nalu. Du ryger direkte i credits på min første udgivelse som min “Gangsta nr 1.”

Jeg er på arbejde 24/7, fordi min hjerne konstant generer nye idéer, tekster, koncepter osv, men intet er arbejde, medmindre man hellere ville lave noget andet.

Nat nat derude.

—— ENGLISH VERSION ——-

I FELT LIKE BLOGGING….

IMG_2854.JPG

I close my eyes and let my fingers do the talking on the keys of my phone. I felt like blogging tonight. It’s almost like self-therapy for me. Writing my thoughts down. Writing about everything and nothing. Because that’s what I do. That’s what I live off. So far. Overlooking Hollywood, this view is a different kind of food for the brain than the one you get back home in Denmark.

I locked myself inside my brain the last 8 days, practicing every day on my new sound for my live shows. It’s been a while since I last practiced this much. 6 hours a day, reminds of when I taught myself how to play the guitar when I was 15. It feels great, and I feel stronger, and more and more confident day by day.

In the evening I go for long walks and get inspiration for lyrics and in general just inspiration to live. And boy, do I live.

A gentle evening breeze is blowing in from the Hollywood Hills, on the couch I’m living on at the moment. If I had a penny for every couch I’ve slept on in in my life, I would be a very rich man. But I don’t and I am not. But I have a lot of people, strangers as friends, in my life who help me on my way, unconditionally. This road is definitely taking some right turns these days and although this road sometimes is somewhat twisted, convoluted, bumpy, full of potholes and anything else I could possibly say to make you understand how crazy this business is, I find myself very well and happy here on Nikolai’s couch, in my super horny Batman pants. haha.

IMG_2859.JPG

Thank you Nalu. I will put you in the credits for my first release as my “No. 1 Gangsta.”

I work 24/7, because my brain is constantly working, generating new ideas, lyrics, concepts and what not. But nothing is really work, unless you would rather be doing something else.

Night night, my beautiful FRIENDS.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HJÆLP GINA OG SYRIEN!