NÅR JEG FÅR NEDTUR PÅ. - the walk of shame

SØMÆND, BAJERE OG EN MORGENSTUND DER HAVDE GULD I MUND.


(ENGLISH VERSION BELOW)

Der er noget over at vågne op på en båd og starte dagen med duften af det friske hav. Jeg var vild med min maritime morgenstund og tænker, at alle morgener burde starte sådan her.

Men hvordan landede jeg på sådan en båd?

Jo nu skal du bare høre. Det hele startede for 10 år siden på Nørrebro, da spillemand Claes Cem så noget i en 17-årig håbefuld nystartet musiker og gav ham en chance på Kaleidoskop’s musik café. 10 år senere uden rigtig at ha’ fulgt op på hinanden eller holdt kontakten ved lige, fandt vi os selv på en båd i Marina Del Rey i Los Angeles, som Claes havde lånt for et par dage. Der blev snakket gamle dage, jantelov, melodunde, P3, musik, drømme, delt en masse tips og mest af alt blev der fortalt et hav(!) af røverhistorier.  (hø hø, det er sjovt fordi vi var på en båd…. i vand… vand. hav. hav. vand. Et hav af røverhistorier. Get it? #Nerdalert)


Jeg loggede ind på min Facebook page og vi gav en spontan akustisk koncert på “Facebook live” og skålede med 200 europæere, der lige var vågnet. (Fremtiden er tripperen.)


Næste morgen stod den på brunch med lækker udsigt til et hav(!) (jeg gjorde det igen) af luksusbåde. Vi aftalte at købe en husbåd sammen, ligesom vi også aftalte at lægge verden ned med vores musik og købe et hus oppe i bjergene. Drømmen længe leve.
Når man er på sådan en rutschebanetur som jeg er på, er det super optur at dele sine tanker med en fellow musiker, der ved præcis hvad man går igennem.
Tak for snakken sømand!

——- ENGLISH VERSION ———

There’s just something about waking up on a boat and start the day with the smell of the fresh sea. I loved my maritime morning and think all mornings should start like this.

But how did I land a beautiful morning like this?

Well let me tell you. It all started 10 years ago on Nørrebronx in Copenhagen when a fiddler named Claes Cem saw something in a 17 -year-old hopeful newcomer and gave him a chance at Kaleidoscope’s music café. Ten years later without really following up on each other nor keeping in touch, we found ourselves on a boat in Marina Del Rey in Los Angeles. A boat that Claes had borrowed for a few days. We talked about old days, the crab mentality, Eurovision, Danish radio, music, dreams, shared a lot of tips and most of all we shared our stories.

The next morning we had brunch with a nice view of luxury yachts and big boats. We agreed to buy a houseboat together, just as we also agreed to conquer the world with our music and buy a house each in the mountains. Long live the dream.

When you’re on a roller coaster ride like I am, it’s so nice to share your thoughts with a fellow musician, who knows exactly what you’re going through.

Thanks for the talk sailor!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NÅR JEG FÅR NEDTUR PÅ. - the walk of shame