MÅSKE ER JEG BARE EN LILLE EGO-CENTRERET SNOTUNGE?

NÅR VERDEN RAMLER. / WHEN THE WORLD GOES DOWN IN FLAMES.

IMG_6981.PNG

(ENGLISH VERSION BELOW)

Det her er mine skyklapper, mit skjulested fra verdens onde sjæl og terrorisme. Det her er min måde at bede for Paris på og jeg dedikerer dette indlæg til fredag d. 13. November 2015, hvor hele verden ramlede. Igen.

– Jeg er i den mest komplicerede, og til tider værste branche i verden og jeg har på ingen måde fundet hjem i min musik endnu.

Nogle gange kan jeg ikk bunde. Andre gange kan jeg ikke trække vejret. Flest gange bliver jeg løjet overfor. Og indimellem får jeg stukket en kniv i ryggen.

Den sidste meget lange tid, har I set masser af glade updates fra mig, nogle gange så glade at det næsten er til at brække sig over. For hvordan kan det lade sig gøre at være så glad og taknemmelig hele tiden?

Her er der en række billeder jeg har taget de sidste par dage og de forklarer en stor del af hvordan jeg kan rende rundt og være så glad, i en branche og en hverdag fyldt med tvivl, usikkerhed, uendelig mange ensomme timer og længere end langt til et endeligt resultat.

Billederne er fra den sidste uges tid alene i mit lille tossede liv som sanger og sangskriver, i kronologisk rækkefølge. Fordi billeder siger mere end tusind ord. Uden filter, mind you.

Nogle gange, især nu, har vi brug for at se verden som jeg har set den, den sidste stykke tid. Så tag dig tid og glo væk, gem dig i en smuk verden af solnedgange og en farvelade-bombe af blomster, malerier, træer og balloner. Og imens du lytter til havets stille sang, så send en lille tanke til Paris. Tak.


 
 

 







 








 








——— ENGLISH VERSION ———

This is my blindfold, my hideaway from the world’s evil soul and terrorism. This is my way of sending my love and thoughts to Paris. I dedicate this blog post to Friday 13th of November 2015, Paris and the ones who lost their innocent lives and those they left behind.

– I’m in the world’s most complicated and sometimes worst business in the world and I have definitely not found home in my music just yet.
Sometimes I can’t breathe. Other times my heart breaks. Most times, I get lied to and once in a while I get stabbed in the back.
But then how can I keep that, sometimes annoying, smile on my face?
Here’s some photographs I took the last couple of days and they shine some light on why I’m so happy and at peace with myself most of the time, in a business full of doubt, insecurity, endless hours of loneliness and farther than far to a finished result.
Sometimes, especially now, we need to be reminded that there is still beauty in this world. So go ahead and see the world through my eyes, hide away in sunsets, trees and paintings. And please, while you do so, send a thought to Paris. Thank you.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MÅSKE ER JEG BARE EN LILLE EGO-CENTRERET SNOTUNGE?