DEJLIG ANMELDELSE AF ‘NIRVANA’

GLEMTE MIT HOVED OPPE I RØVEN….

6ced3b6a-6ce2-4ffb-82b7-fd35786ad009

Ahrmen altså! Ved slet ikk hvor jeg skal starte.

Okay. Punktform.

Skal spille koncert på Studenterhus Odense.

Kører til Odense (2 timer i bil. Fars bil)

Parkerer bil i parkeringshus.

Laver lydprøve.

Får at vide at der er solgt 5 billetter.

Fedt.

Slår rekord for verdens mindste koncert nogensinde spillet.

Jeg elskede det og det samme gjorde de 10 mennesker der var mødt op.

Får en øl med en håndfuld søde piger fra koncerten.

Glemmer tiden.

Kl 23: går hen til parkeringshus.

Parkeringshus er lukket.

Parkeringshus åbner først kl 7 i morgen tidlig.

Far skal bruge bilen på Sjælland kl. 6 næste morgen.

Ringer til far og fortæller ham nyheden.

Far bliver skuffet.

Jeg får fat i Lukas, min fotograf, som kun lige er kørt mod Silkeborg sammen med Line, (en af mine ældste fans.) som Lukas skulle sætte af i Middelfart.

Tim tænker hurtigt og inviterer sig selv hjem til Line for at sove på sofaen.

Line er ok med Tim på sofa.

Jeg lukker ikke et øje mellem 24 og 6. Tankerne går i ring over det mærkelige vagabondliv jeg lever og de mest forvirrede dage jeg har mig for tiden, med en ny sofaplads hver anden dag.

Står op og Line følger mig til stationen.

Jeg køber billet.

Toget kommer, men min billet er væk.

Toget kører mens jeg roder alle mine lommer igennem.

Går ned på kaffebar hvor jeg finder min billet i buksebenet. Billetten er røget igennem et hul i min lomme.

Jeg får en sludder for en sladder med ejerne af den hippe kaffebar, der fortæller mig at de er færdige med villa livet. De vil sælge og leve i en jordhule.

Jeg synes det er en fortrinlig ide og fortæller dem om min livsstil.

De smiler og jeg får selvtilliden tilbage og kommer i tanke om hvorfor jeg lever som jeg gør. Friheden.

De spørger om jeg får spillet på den guitar jeg har på ryggen.

Jeg fortæller dem at ja, der bliver da klimpet lidt i ny og næ, det gør der da.

De tilbyder mig et spillejob på kaffebaren i Middelfart.

Karrieren peaker.

Jeg vil gerne ha lov til at takke alle dem der har troet på at jeg skulle komme hertil en dag.

Kæmpe vinger bagud.

Jeg smiler.

Jeg giver dem min email, manden langer en økologisk chokoladebar over disken på husets regning.

Jeg siger tak og byder dem en god dag.

Tager toget til Odense, for at finde fars bil.

Kommer hen til parkeringshuset i Odense og ser at der med kæmpe store bogstaver står:

“Afhentning kan ske hele døgnet.”

Jeg tager mig til hovedet.

Nogle gange har jeg virkelig brug for en voksen i mit liv.

Nu sidder jeg og venter i Odense på en parkeringsplads på at Studenterhuset åbner om en time, så jeg kan få min iPhone oplader med hjem som jeg selvfølgelig glemte igår, inden jeg så skal hente min far fra arbejde i køge og så med toget til København for at indspille i studiet, for så at sove hos Kasper i nat, inden jeg skal med flyet til Berlin, hvor jeg skal til “Echo Awards.” – det tyske svar på Danish Music Awards.

Min deltagelse ved showet skulle efter sigende betyde at jeg er en af de seje. Jeg føler mig ikke særlig sej lige pt.

Jeg venter og venter, mit hoved sejler og jeg aner ikke hvor jeg har hjemme, men solen skinner og jeg er fri.

93a27f29-c2e8-4b73-9fe7-cecbb14daf02

Photo by: Lukas Valentin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEJLIG ANMELDELSE AF ‘NIRVANA’